Overvejelser angående mobiltelefonfotografi og fotoapplikationer

Fotografisk Center, Copenhagen Photo Festival og DJ:Fotograferne har sammen med fotograf Jacob Fuglsang Mikkelsen arrangeret et seminar om applikationsfotografi og sociale mediers indflydelse på og betydning for fotografiets fremtid.

Som et oplæg til seminaret vil jeg gerne dele nogle overvejelser og tanker omkring disse nye former for fotografi. Men da jeg endnu ikke har indtaget en fast holdning, har indlægget her også karakter af en afsøgning. Jeg vil derfor glæde mig til jeres kommentarer.

Jacob Fuglsang Mikkelsen: Blue House
Jacob Fuglsang Mikkelsen: Blue House

Siden finanskrisen og maleriets kollaps i 2008 er der indenfor billedkunsten igen kommet mere fokus på fotografi (og andre mindre kommercielle praksisformer). I et mere generelt perspektiv, er der dog ingen tvivl om, at det især er den teknologiske udvikling, der med udviklingen af kamera til mobiltelefoner i 1990erne, har sat skub i nye former for fotografi.Der er heller ingen tvivl om, at mobiltelefoner og fænomener som instagram har fået folk til at fotografere som aldrig før. Indenfor fotoverden klapper man nogle steder i hænderne og håber, at dette vil føre en øget interesse for det professionelle fotografi og fotografi som kunst med sig. Andre mener tværtimod, at der er tale om en forfladigelse af fotografiet. En ikke-seriøsitet.

Noget af det, der kendetegner applikationsfotografi, er alle de forskellige filtre, der kan benyttes.  Med dem kan enhver amatør få de fleste billeder til at se nogenlunde ud, hvilket formodentlig er en del af idéen. De dækker de over mobilkameraets dårligere kvalitet. Samtidig gør de nye applikationer det meget let at dele sine fotografier med andre, og instagram fungerer for mange som en slags visuelle dagbogsnoter, så vennerne kan følge med i ens liv, eller man kan ’brande’ sit firma på en let og tidsrigtig måde.

Det mest bemærkelsesværdige ved applikationer som hipstamatic og instagram, er imidlertid udtrykkets nostalgi. Filtrene får billederne til at ligne polaroidfotos fra 1970erne, hvilket er en interessant spejling af den tendens, der er i kunstverdenen, hvor man feticherer ’gammel’ teknologi som diaskarruseller, celluloid filmfremvisere mm. Samtidig ser man også, at ’old school’ polaroid fotografi igen er blevet populært, selvom teknikken for længst er blevet overhælet indenom.

IMG_3476

De sociale medier og nye applikationer har medført at flere dokumenterer mere fra deres daglige liv – og deler det med andre via sociale medier. Og efter at almindelige mennesker i stort antal er begyndt at fotografere, har hverdagen for alvor holdt sit indtog i amatørfotografiet. Familiebilleder er ikke længere helliget særlige lejligheder som fødselsdage eller fester. Folk er begyndt at dele deres hverdag – lige fra morgenkaffen til den særlige koncertoplevelse. Man kan måske tale om en ny og mere radikal type snapshort-fotografi. Samtidig giver ’snapshort-karakteren’ billederne en ’ægthed’, som der slet ikke er belæg for at tilskrive dem.

Netop diskussionen om fotografiets sandhed, har fået en ny drejning med applikationsfotografiet. Da det digitale fotografi kom frem, var der modstand, fordi man mente, det var for let at manipulere og for svært at opdage manipulationer. Fotografier på instagram er per definition manipulerede, idet en væsentlig del af ideen jo netop er, at lægge forskellige filtre hen over billederne.

Hvad betyder dette for det professionelle fotografi? – vi har allerede set billeder optaget med mobiltelefoner i avisen, videoklip hentet fra facebook i tv og applikationsfotografi på kunstudstillinger. Er mobilt fotografi og applikationer et demokratisk supplement til det professionelle fotografi eller er det en trussel mod dokumentarfotografi? Er de nye teknikker en naturlig videreudvikling af det digitale fotografi, eller taler vi om noget afgørende andet?

Kristine Kern, juni 2013

LINKS:

http://politiken.dk/kultur/kunst/ECE1403607/daarlige-iphone-billeder-goer-virkeligheden-trovaerdig/

http://mashup-culture.blogspot.dk/2013/05/hipstagram-ftw-copenhagen-photo.html

http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2013/04/12151602.htm

http://hyperallergic.com/18805/iphone-photojournalism/

3 thoughts on “Overvejelser angående mobiltelefonfotografi og fotoapplikationer

  1. Kameraet blev opfundet ca. 1840 og blev i de første mange år brugt flittigt til at imitere de bestående udtryk (maleri, tegning og grafik). Imitationen var både af indhold og form – portrætter og diverse ædeltryk som indlysende eksempler. Udtryk på fotografiets egne præmisser opstod først omkring år 1900 – Stieglitz og Coburn er tilløb til det allertidligste – og først Latigue fremstillede billeder, som kan karakteriseres som fotografi på mediets egne præmisser. I dag benyttes digital fotografiet til at imitere det analoge. Men måske finder det en dag sit eget udtryk. Bare en provokerende tanke i sommervarmen.

    1. Hej Carsten,

      Tak for din kommentar. Det er en spændende tanke som uden tvivl kan danne grundlag for diskussion. Dog vil det kræve at man er enig i din betragtning “I dag benyttes digitalfotografiet til at imitere det analoge”. Netop digitalfotografiets forhold til det analoge foto er et emne som til stadighed er centrum for en heftig debat blandt filosoffer, teoretikere og praktiserende. Personligt er jeg ikke enig, men jeg er sikker på at der er mange advokater for din mening. Lad os se om der er nogle der byder ind.

      Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s