lancering nordic now_1

Et Nordisk fotofællesskab

Lørdag den 24. august blev magasinet Nordic Now! lanceret på Fotografisk Center.

af Kirstine Schiess Højmose

Nordic Now! er et særnummer af det danske fotomagasin Filter, skabt i samarbejde med de to fotomagasiner Objektiv og Photo Raw, med base i henholdsvis Norge og Finland. Samtidig er Nordic Now! et produkt af seminaret under samme navn afholdt under Copenhagen Photo Festival i 2012.

lancering nordic now_2lancering nordic now_1

Nordic Now! fokuserer specifikt på nordisk samtidsfotografi og udpeger en række tendenser, der særligt præger den nordiske scene (flere af tendenserne præger også fotoscenen i et bredere perspektiv): Selvbiografiske projekter, drømmescenarier, hybrider mellem fotografi og andre medier, en tilbagevenden til det analoge fotografi og dokumentarfotografiets indtog på kunstinstitutionerne.

Magasinet præsenterer billedserier af en lang række nordiske fotografer og kunstnere, og diskuterer ovenstående tendenser via tekster skrevet af teoretikere, kuratorer og andre væsentlige aktører på scenen for fotografi.

Fotografiet som identitetsskaber

Mette Sandbye (Institutleder, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet) pointerede til seminaret Nordic Now!, at hun ikke mener, at man kan tale om en fælles nordisk stil, genre eller stemning – men at begrebet ’nordisk fotografi’ handler om markedsføring af det, man ønsker at fremstille som en specifik ’scene’. Markedsføring af kunst og kultur er vigtigt, også når mange nordiske kunstnere samt fotografer (og kuratorer for den sags skyld) orienterer og bevæger sig langt ud over de nordiske grænser. Forsøget på at skabe en nordisk identitet handler ikke om at lukke verden ude, men om at bruge sine naboer strategisk og betydningsmæssigt. Vores nordiske klima, sind og historier skaber visse ligheder imellem os, hvilket også er pointen fra flere af magasinets bidragydere, men det er snarere fotograferne og billederne, der producerer det fælles nordiske – og ikke det nordiske fællesskab, der definerer et særligt fotografi. Sandbye underbygger denne pointe ved at citere den svenske kurator Jan-Erik Lundström: ”culture is not reflected in images; culture is produced in images” (Jan-Erik Lundström, ”Index/Synsmaskinen. Introduction”, Katalog, Odense: Museet for Fotokunst, Dec. 1991, pp. 18-21)

Lokal/global

Forholdet mellem det lokale og det globale bringes på banen i magasinets fokus på dokumentarisk fotografi, hvor globalt orienterede fotografer vender kameraet ind ad mod det lokale, og fortæller historier om det nære og velkendte. Blandt andet islandske Ingvar Högni Ragnarsson, der over seks år, med billeder af blandt andet byggeprojekter, har dokumenteret det islandske økonomiske boom, dets skyggeside, og det økonomiske kollaps der fulgte. På anden vis har Trine Søndergaard (DK) med projektet Guldnakke fra 2012 iscenesat en gammel, dansk beklædningsgenstand, en guldkyse, fra midt 1800-tallet, på unge, rygvendte kvinder i nutidigt tøj.

Ingvar Högni Ragnarsson, Waiting, 2006-12

Fantasi og virkelighed

Inden for tendensen ’drømmescenarier’, det historiefortællende fotografi, hvor fantasi, drøm og virkelighed mødes, viser Nordic Now! en serie af kunstner Tonje Bøe Birkeland (NO), hvor hun iscenesætter sig selv som Tuva Tengel, en norsk eventyrer. Med en blanding af dokumentation og fantasi kan vi følge Tuva på hendes rejser, hvor kvinden, som den frie opdagelsesrejsende, står rank i det store ukendte landskab – måske malplaceret, måske overvældet over det ukendte eller måske i færd med at gøre krav på verden. En fortælling, der både rækker ud, giver hjemve og er personlig og distanceret på samme tid.

Tonje Bøe Birkeland, Tuva Tengel (1901-1985)

Astrid Kruse Jensen (DK) er i magasinet præsenteret med serien Disappearing into the Past, 2010-12, et projekt hvor hun anvender gamle Polaroidfilm, der er udløbet, hvilket gør teknikken og farverne svære at styre. Tabet af kontrol ved brug af den gamle teknik har gjort, at billederne udstråler en særlig mystik. Æstetikken er karakteristisk for polaroidbilleder, men på grund af filmenes gamle kemi, er nogle billeder blevet særligt mørke, nogle farver skæve og nogle billeder er overbelyst. Filmene har spillet en væsentlig rolle og har skabt billedernes stoflighed, det slør, der ligger over motiverne og de gulgrønne toner, som trækker en særlig stemning hen over billederne. At Kruse Jensen gav slip på kontrollen var et oprør mod tidligere arbejdsmetoder, både teknisk og mentalt. Som beskuer møder billederne én med en særlig malerisk drømmesfære, hvor menneske og natur på mystisk, og næsten overnaturlig vis, flyder sammen.

Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past, 2010-12_2Astrid Kruse Jensen, Disappearing into the Past, 2010-12_1

Fotografiet som selvbiografi og det analoge spøgelse

Inden for de selvbiografiske projekter præsenterer magasinet blandt andet svenske JH Engström, hvis fotografiske praksis igennem årene er blevet mere og mere personlig, med billeder og historier fra hans eget liv. Danske Jacob Aue Sobol præsenteres også med serien Home, Copenhagen, 2009- , hvor han efter mange år i udlandet, søger efter sit danske hjem i billederne. Anna Tellgren, PhD og kurator for fotografi på Moderna Museet dykker ned i særligt den svenske gren af selvbiografiske projekter, hvor Fotoskolan har været med til at sætte skub i denne udvikling, som præger 1990ernes nordiske fotografi. Tellgren pointerer også kort, hvordan grænserne mellem forskellige former for fotografi, fx dokumentar og kunst, sløres, eksemplificeret i fotografer, som udvikler den dokumentariske genre i en personlig og kreativ retning.

Jens Erdman Rasmussen (freelance kurator og kritiker) diskuterer i Nordic Now! den stigende tilbagevenden til det analoge fotografi. Hans holdning er, at det primært skyldes konceptuelle overvejelser, men at der også er iblandet en vis romantisering og et forsøg på at fastholde det, der er ved at forsvinde. Det analoge benyttes i dag ofte i samspil med det digitale, i en kombineret fotografisk og kunstnerisk proces.

Hos Nelli Palomäki (FI) handler brugen af det analoge kamera om at forlænge øjeblikket og skabe en koncentration omkring det fotografiske øjeblik, omkring billedet. At vente til det hele er rigtigt, i stedet for at skyde løs og vente på, at det rigtige billede popper op. At skabe det rigtige billede fra start – i første skud. (kommentar fra Nelli Palomäki på et seminar på Det Nationale Fotomuseum, 8. Februar 2013) På den måde opnår hun en særlig intens stemning imellem sig selv som fotograf og den person, hun fotograferer.

Nelli Palomäki, The Cub Scouts, 2012

Et udvidet fotografi

Kirstine Autzen (skribent og fotograf) skriver i sin tekst om fotografiets udvidede felt, hvordan fotografiet blander sig, og altid har blandet sig, med andre medier. Hun kommer med en god pointe om fotografiet som medie; at det er et ligeså taktilt og mangeartet medie som tegning og maleri. Fotografiet kan operere som skulptur eksemplificeret i Ebbe Stub Wittrups (DK) værker, der ifølge ham selv kombinerer skulpturen, der relaterer sig til det rum, den opholder sig i, og fotografiet, der ofte relaterer sig til et rum uden for sig selv. (Nordic Now!, p. 212)

I afsnittet om hybrider præsenteres flere former, blandt andet collager, hvor fotografi spiller hovedrollen. Julie Boserups (DK) værker skaber potentielle landskaber og udsigter ved at sammensætte gamle og nye fotos, tegninger, fotokopier og andet – med udgangspunkt i arkitektur som motiv og struktur.

Ebbe Stub Wittrup, Necker Cube, 2012

Julie Boserup, Prospect Point, 2012

For at skabe en stærk scene for fotografi i norden, fælles identitet eller ej, skal faciliteterne og udviklingsmulighederne være til det. Som Timothy Persons (grundlægger og direktør for Professional Studies på Aalto University School of Art and Design, kurator og rådgiver) skriver i sin tekst, spiller uddannelsesmulighederne inden for fotografi en væsentlig rolle i udviklingen af en stærk scene for fotografi i norden. Helsinki School, et MA-program på Aalto University i Helsinki, har udklækket fotografer, som har fået stor succes internationalt, og skolen er blevet verdenskendt for sit fotografi. Ifølge Persons handler succesen om en skarp profil, god markedsføring og internationalt sigte. Et godt forbillede for de andre nordiske lande.

 

7 thoughts on “Et Nordisk fotofællesskab

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s