Den perfekte rotte

Joachim Hamou er en visuel kunstner, hvis arbejde centrerer sig omkring aktivistiske og sociale strategier, ved at bruge de mange platforme og institutioner kunstens verden stille til rådighed. I det sidste år har Hamou sluttet sig til holdet bag kunstrummet castillo/corrales i Paris, hvor han nu bor. Hamous æstetiske praksis ligger indenfor performance of film, med afsæt i de sociale situationer han skaber.

frame by frame kopi 2

Frame by frame – death by drowning – step by step – doubt by numbers – in your analysis (2014), er et stedspecifikt værk for iPad, iværksat af LiveArt.dk til Fotografisk Center [On the Go]. Udstillingen blev vist i Nikolaj Kunsthal i perioden 28/3 – 23/4 2014.

Videoen (fundet på internettet) viser en rotte ilende ned ad en rulletrappe. Uden at mestre den svære opgave at hoppe af rulletrappen, er rotten fanget i evig bevægelse. Friheden er hele tiden lige udenfor rækkevidde. Værkets titel kommer fra en tekst til en af sangene fra King Crimsons album Discipline fra 1981. Alt imens spiller kakofonisk orgelmusik fra midnatsmessen i Daumenil-katedralen i Paris.

Jeg snakkede med Joachim Hamou og Henrik Vestergaard Friis fra Liveart.dk om iPads, værket Frame by Frame, dyr som skuespillere og katte på internettet. Det følgende essay er et resultat af denne samtale.

Billede

En iPad er et apparat man rør ved ,og gentager en masse bevægelser med fingrene. De fleste mennesker har efterhånden prøvet at håndtere sådan én. De bliver hyldet for deres brugervenlighed – man trykker bare, og så gør den det. Men der er også en disciplinering involveret i interaktionen med denne teknologi, hvor apparatet opdrager, og tvinger os til at agere på en helt bestemt måde.

 

Marcel Duchamps kubistiske/futuristiske oliemaleri, Nude Descending Staircase, No. 2 viser et menneske i bevægelse på vej ned af en trappe. Maleriet var første gang man betragtede bevægelse som et forløb i stedet for en isoleret handling. Frame by Frame har samme farveskala som Duchamps meget grafiske maleri og rotten i videoen er på samme måde fanget i et bevægelsesforløb. Selvom den hele tiden bevæger sig ned ad rulletrappen, er den fastfrosset i et moment den aldrig kommer ud af.

Billede

Den febrilske musik høres, når man selv går ned ad trapperne. Man ser rotten, og ser sig selv i den. Ligesom rotten er man fanget i en bevægelse, og den maniske musik sørger for, at man er i værket, selv når man ikke står foran det. Vil rotten slet ikke ud fra rulletrappen?

 

Det performative er ikke kun noget menneskeligt, ifølge Hamou. Problemet ved performance for iPad er først og fremmest, at hvis folk skaber en performance, så er det ikke til iPad – det er til video, og kan derfor ligeså godt vises på et fjernsyn eller projektor. Man bruger iPads til at se videoer, men først og fremmest er det et interaktivt medie forbundet til internettet. Derfor var Hamous værk nød til at være noget andet end en video af ham selv.

Desuden har rotten den fordel, at den bliver mere end blot en framing af en seksualitet, race eller køn. Dyr står på mange måder udenfor dette system, og frames kun, som de den er – ikke det de gør.

Billede

 

 

”Jeg har også set mange katte, der interagerer med teknologi på internettet. Det er ofte katte. De står på en iPad og laver de rigtige bevægelser – så sker der noget på iPaden, der får den til at reagere. Der er også folk, der opretter Facebook-profiler for deres kæledyr. Det er super bizart, men det sjove er, at disse profiler er meget mere spændende end ejerne selv. Men det er jo ejerne, der skriver dem.” Dyrenes profiler har et formål, hvor menneskenes profiler er formålsløse og uinteressante.

 

Folk forholder sig meget mere kritisk til mennesker; hvis en eneste ting går galt, kan man ikke leve sig ind i performansen. Noget var dårligt, noget var godt. ”Ej, hvorfor gjorde han det?!” Hvorimod rotten forholder næsten alle sig til med en umiddelbar; ”ej, det er da synd!” De andre hensyn fra menneskets performance er pludselig lige meget i lyset af sympatien for dyret. Også selvom det er et dyr, der i bybilledet og på togstationerne bliver forbundet med sygdom og vild ubehag. Rotten er altid en rotte, før den er alt andet. Den kan ikke skjule sig for os. Dyr er virkelig gode performere. Det er også derfor man siger i teaterverden, at dyr og børn på scenen er en no-go, fordi de tager alt opmærksomheden fra skuespillerne. Rotter behøver ikke at spille skuespil, de er 100% tilstede som værende rotte. Den perfekte rotte.

Billede

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s