Fotografi som offentlig udsmykning?

I morgen, torsdag den 30 okt. afholder Fotografisk Center og Københavns Museum et seminar om Fotografi og urbanitet. Og i den forbindelse vil jeg her spørge til fotografiets rolle som offentlig rumudsmykning. Samtidig viser Fotografisk Center også udstillingen Arkitektur og fotografi, som berører fotografi i dialog med bygningsrum.

Bettina Camilla Vestergaard: Park Study Paris - Cairo, 2013, Collage fra fundne billeder, 38 x 28 cm, arkivholdbart inkprint
Bettina Camilla Vestergaard: Park Study Paris – Cairo, 2013, Collage fra fundne billeder, 38 x 28 cm, arkivholdbart inkprint
Installationsvue fra Fotografisk Centers udstilling, Arkitektur og fotografi.
Installationsvue fra Fotografisk Centers udstilling, Arkitektur og fotografi.

Når man taler om kunstudsmykninger i det offentlige rum, tænker mange umiddelbart på skulpturer eller andre nagelfaste udtryksformer. I de senere år har der imidlertid været et stigende fokus på andre typer af kunstneriske udtryk, heriblandt fotografi. Ikke mindst Statens Kunstfond har kommissioneret flere fotografiske udsmykninger. Derfor er det interessant at undersøge hvordan fotografi fungerer i det offentlige rum og hvilken rolle, det har at spille her.

Installationsvue; Arkitektur og fotografi
Installationsvue; Arkitektur og fotografi

Hvordan påvirker fotokunst byens offentlige rum og omvendt? Hvilken særlig rolle har fotografiet, som vi alle kender så godt fra aviser, blade og reklamer, at spille her? Hvad betyder det for fx studerende på en skole, indlagte på et hospital eller rejsende på vej til eller fra arbejde, at de mødes af fotografisk kunst? Det endnu for tidligt at besvare disse spørgsmål, men de giver stof til eftertanke.

Peter Holst Henckels udsmykning af trappeopgang på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, 2012.
Peter Holst Henckels udsmykning af trappeopgang på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, 2012.

Ser man på offentlige, fotografiske udsmykninger i Danmark, har Statens Kunstfond eksempelvis fire fotokunstværker af henholdsvis Erik Gram-Hanssen, Poul Ib Henriksen, Lisa Rosenmeier og Per Bak Jensen. Og Ny Carlsbergfondet har i 2006 støttet en fotografisk udsmykning af Kirsten Klein på Lemvig Gymnasium og i 2012 Peter Holst Henckels udsmykning af en trappeopgang på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

I forbindelse med kunstudstillinger i det offentlige rum finder man også efterhånden mange eksempler på midlertidige fotografiske værker i byrummet. Et eksempel her er Bettina Camilla Vestergaards projekt til Vanløse Bibliotek, Steder i mørket fra 2013. Her kontaktede kunstneren seks beboere og spurgte dem: ”Kan du udpege et sted i Vanløse, hvor mørke er berettiget?” Efterfølgende fotograferede hun stederne i mørke og monterede beboernes beskrivelser bag på de indrammede fotografier. I installationen af værket hænger billederne således, at man udefra kan se motiverne gennem de store vinduer, mens man må ind i biblioteket for at læse teksterne på bagsiden.

Hanne Lise Thomsen og Kassandra Wellendorf: Inside out 2400, Møntmestervej i København NV, 2012
Hanne Lise Thomsen og Kassandra Wellendorf: Inside out 2400, Møntmestervej i København NV, 2012

Et andet eksempel er Hanne Lise Thomsen og Kassandra Wellendorfs interaktive videoinstallation Inside out 2400 på Møntmestervej (København NV) i 2012, hvor de to kunstnerne søgte at vende vrangen ud på bygningerne og lade beboerne møde hinanden.

Seminaret Fotografi og urbanitet stiller skarpt kunstfotografiet i offentlige rumudsmykninger samt dets kobling til urbanitet og arkitektur. Her kan du høre oplæg af Charlotte Bagger Brandt, Rasmus Vestergaard, Nanna Debois Buhl og Bettina Camilla Vestergaard.

Nanna Debois Buhl: 'Anatomisk Atlas', Udsmykning på Campus Roskilde UCSJ, 2013. Foto: Anders Sune Berg
Nanna Debois Buhl: ‘Anatomisk Atlas’, Udsmykning på Campus Roskilde UCSJ, 2013. Foto: Anders Sune Berg

På Fotografisk Center er vi interesserede i at undersøge fotografiets rolle i samfundet og offentligheden. Vi vil derfor fortsat følge udviklingen og fotografiets placering i det offentlige rum.

Kristine Kern, oktober 2014

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s