Viviane Sassen: Forført af en drøm

Hvem fandt egentlig på, at gamle plastikdunke skulle sælge dyrt designertøj? 

c3617ac0-a708-11e4-813d-4b73a1628c52

Svaret er Viviane Sassen (f. 1972). Og jeg ville gerne stille hende det spørgsmål personligt, men hun er en travl dame, hvis kalender ikke tillader Q&As med en hundehvalpehalsende mig, der bare syntes, at hendes billeder er ih og åh så pæne og modige.

Sassen er en af de anselige, kvindelige modeller, der med tiden fik nok af at posere foran kameraet og i stedet tog kameraet i egen hånd for at portrættere og indfange en motivverden, der ser og fængsler, krop, figur, natur og sensualisme på en anderledes, iøjnefaldende og udfordrende måde.

Med et virke på både mode og kunstscenen er Sassen, bevidst om problematikken mellem mode- og kunstfotografi. Modefotografiet har et overordnet formål, der hedder salg, mens kunstfotografiet ikke nødvendigvis behøver, eller har et formål. I hænderne på Sassen går begge dele op i en højere enhed.

Som barn boede Sassen tre år i Kenya sammen med sin familie. Nogle af hendes tidligste erindringer stammer fra Afrika, og da familien rejste tilbage til Holland i 1978 var omstillingen ikke nem. Europa føltes fremmed og Viviane Sassen manglede tilhørsforhold, men samtidig var hun indlysende bevidst om, at hun altid ville være en udlænding i Afrika. Som 16-årig besøgte Sassen Kenya igen, og hun har siden arbejdet og været tilbage på regelmæssige besøg. Afrika er en del af hende, og hun har skildret landet kontinuerligt gennem fotografier, som på mystisk vis fremstiller iscenesatte fragmenter af Sassens memoirer.

untitled-article-1413860640-body-image-1413860988

Det stærke sollys, de mørke skygger, farverne og de allestedsnærværende sanselige og udfordrende indtryk, som Afrika afslørede for hende, har været med til at forme Sassens øje for billedlig komposition og brug af kontraster.

untitled-article-1413860640-body-image-1413861073

Når Sassen skaber billeder, er de (i min optik) indfangende og interessante men samtidig også desorienterende og drømmeagtige abstrakte – ofte med surrealistiske referencer. Hun blev kendt for sine modefotografier der – i tråd med Guy Bourdin og Juergen Teller – ’genopfandt’ det traditionelle modefotografi: Tynd pæn pige i smukt tøj poserer foran kameraet, mens hun kigger enten lokkende eller totalt fraværende på dig. Sassen blev træt af at være den pæne pige på billedet, der stereotypt blev iscenesat på ensformig vis. Hendes (meget vellykkede) mission blev at skabe et modefotografi der viser; kvinde, tøj, objekt, mand og brand på en mere udfordrende, innovativ og flamboyant måde. Således har hun siden 1992 lavet kampagner for nogle af industrien største navne, så som: Carven, Stella McCartney, Phillip Lim, Acne samt editorials for magasiner som i-D og Dazed & Confused. I 2014 viste National Gallery of Scotland solo-udstillingen In and Out of Fashion.

viviane-sassen-numero-bathing-cap-2

I Viviane Sassens modefotografi fungerer både model og tøj ofte som objekter, der støtter op omkring en større Sassen’sk, imaginær fortælling. Hun bruger spejle, sakse, maling, affald, garn, skygger m.v. til at ’drille’ beskueren og udfordrer opfattelsen af, hvad et modefotografi er, og hvad det skal kunne. Dokumentarfotografi bliver blandet med modefotografi, hvilket for Sassen langt hen ad vejen er to sider af samme sag.

lisanne-de-jong2

Et modefotografi behøver ikke at være samlebåndsarbejde med tasker og pæn pige, det kan også – som i arbejdet for Phillip Lim – være farver, garn, skrald og en følelse af varme.

d0d6ea00-a708-11e4-813d-4b73a1628c52

df1611e0-a708-11e4-813d-4b73a1628c52

For det er dét, hun kan hende Sassen; hun kan skabe stemninger og følelser, der formår at træde ud af fotografierne og rodfæste sig i vores bevidsthed som noget større og mere betydeligt end de kommercielle, ”se min nye taske” -billeder.

Viviane Sassen

Når hun ikke arbejder med modefotografi, hvilket efterhånden bliver mere og mere hyppigt, tager hun til Afrika og udlever sin passion for at indfange sit andet hjemland. Hendes seneste fotobog, Parasomnia er en drømmeagtig rejse og undersøgelse af Afrika. Titlen Parasomnia refererer til en tilstand af søvnforstyrrelser, der har symptomer som at gå i søvne, marridt og ”unormale” drømme. Endnu et indtrængende univers der ligesom en drøm sniger sig ind på dig.

Med Sassens modefotografier køber vi for alvor en drøm.

Viviane-Sassen-4-241x300

Viviane-Sassen-3

-Kit Vatit Jensen

Bill.1: Viviane Sassen, SS15 Phillip kampagnen: ‘Romancing Reality’

Bill.2: Viviane Sassen, fra serien UMBRA

Bill.3: Viviane sassen, fra serien Parasomnia

Bill. 4: Viviane Sassen for Numéro oktober 2013.Viviane Sassen for Delamar PR

Bill. 5: Dazed & Confused juli 2011

Bill.6: Viviane Sassen, SS15 Phillip kampagnen: ‘Romancing Reality’

Bill. 7: Viviane Sassen, SS15 Phillip kampagnen: ‘Romancing Reality’

Bill. 8: Viviane Sassen for Delamar PR

Bill. 9: Viviane Sassen fra bogen Parasomnia

Bill. 10: Viviane Sassen fra bogen Parasomnia

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s