Interview med Jukke Rosing

Jukke Rosing er udstillingsaktuel på gruppeudstillingen Jette Bang i dialog. Læs med her og få et indblik i en ung fotografs gøren og færden. Hvornår begyndte du at fotografere, og hvordan opstod lysten?

Lysten opstod da jeg som 12 årig fik mit første kamera af min far. Efter at have taget en hel rulle film, på Bornholm  og set de fremkaldte billeder, gik det op for mig at jeg var herre over hvad der blev indrammet. Fra den dag indrammede jeg i tankerne alt jeg så .Jeg gik og så snit og kompositioner alle vejene.

Hvordan og hvorfor spiller farve og humør så stor en rolle i dine fotografier? Jeg har altid været glad for farver, specielt lyserød. Som teenager var jeg farverigt klædt og skulle jeg altid høre for det. Som voksen lærte jeg at kanalisere det på anden vis. Det var så på Fatamorgana, at jeg gik i gang med farveleg og legede med farveflader i fotografiet. Det skal forstås på den måde, at jeg tog billeder af de farver, jeg så omkring mig. Jeg blev mere tændt, når jeg så komplementærfarver i samspil. For eksempel så jeg en blå europalle, hvor en flig var slået af den. Det blottede, umalede træ var orange og stod perfekt sammen med det blå. Et andet eksempel, er et billede, jeg tog af en lighter der lå på et bord med røde frynser. For mine medstuderende var det lortebilleder, men billederne gav mening for mig. Jeg legede med komposition og farver, og fik bedre forståelse for selv samme. berlin   cheapsleepJeg har  døjet med depression, og det er det noget der stadig spiller en vis rolle i mit liv. Det har haft en effekt på, hvordan jeg ser ting og verden i det hele taget. Jeg har perioder, hvor jeg tager selvportrætter;  uden den store omtanke, stiller jeg mig foran kameraet med min fjernudløser. Billederne ender altid med at have en vis melankoli. Det er måske min måde at forløse, hvad jeg har i hovedet. En måde at kanalisere mine følelser ud på. Når jeg kigger på mine selvportrætter kan jeg huske præcis hvad jeg tænkte da billedet blev taget. Selv om det måske kan virke som om det er en selvforstærkende taktik, og at jeg kan ende med at fedte rundt i de følelser, så er det som om jeg lægger noget bag mig ved at tage billedet.

momentofweakness Hvad betyder det for dig at være repræsenteret på en udstilling med Jette Bang, og hvorfor syntes du det er vigtigt at Jette Bangs billeder er i dialog med bl.a. dine værker? Det var så stort, at blive spurgt om at være en af de tre udstillende på gruppeudstillingen, fordi jeg er vokset op med en del af Jette Bangs billeder. Hun havde gennem sine rejser gjort bekendtskab med min oldeforældre og der i gennem min farfar, som hun har fotograferet af flere omgange. Derfor er nogle af de vigtigste familiebilleder jeg er vokset op med, taget af Jette Bang. Ikke alene beundrer jeg hendes billeder som fotograf, jeg beundrer dem også med glæde og kærlighed. Da jeg gik i gang med min brainstorm for at finde ud af hvad jeg skulle udstille, ville jeg gerne gøre det i hendes ånd. Hun havde et nært og kærligt blik og var hos de folk, hun fotograferede, i nuet. I starten ønskede jeg at tage billeder i folks naturlige omgivelser. I deres hjem, på deres arbejde eller et sted, de følte sig trygge, for at få og give et indtryk af, hvem de var. Jeg kæmpede meget med at få billederne til at blive, hvad jeg ville have dem til. Jeg måtte prøve af flere omgange at tage billederne, uden held. Til sidst tog jeg dem med ud under åben himmel, og blottede baggrunden for alt og simplificerede billederne. Jeg synes dog stadig, at jeg fik nærhed og tryghed i billederne, og deraf den essens, jeg ser, når jeg kigger på Jette Bangs billeder. JUKKE_ROSING_ivalu_th  

Hvilke temaer og hvilke spørgsmål er du optaget af i din fotografiske praksis, og hvordan er Grønland repræsenteret i dine værker – generelt? Når jeg går rundt med mit kamera, har jeg ikke et bestemt tema eller bestemte spørgsmål i sinde. Jeg tror jeg bliver påvirket af hvilket humør jeg er i. Det påvirker,  hvad jeg ser. Jeg havde en periode, hvor jeg pludselig sad med en del billeder af ældre mennesker. Alle sort/hvid. Grønland har aldrig rigtigt været mit tema i mine fotografier. Ikke med vilje, men mere fordi jeg har været optaget af, hvad der var om mig. Om det så var i Grønland, Danmark, USA osv. Man kan måske sige, at jeg har navlepillet en del. Jeg har kigget på, hvad der var lige omkring mig. I billederne repræsneteret på udstillingen Jette Bang i dialog, har jeg kigget meget mere på det at være grønlandsk. Hvad definerer det at være grønlænder, og hvem bestemmer det. Er det dig selv, dine forældre eller dine medmennesker? Jeg har selv været optaget af netop dette spørgsmål, hele mit liv. Som dansktalende grønlænder er det et spørgsmål jeg har skulle svare på adskillige gange, bl.a. overfor mig selv. De billeder jeg har med i udstillingen, har vækket en lyst til at se mere på mine med grønlændere og tage flere portrætter af samme slags.

Hvad gør du for at trække dit kunstneriske arbejde nye steder hen? Jeg lader mig inspirere af andres kunst. Jeg elsker at gå på udstillinger. Det kan være enhver form for kunst. Jeg går derfra med følelser, jeg til tider kan bruge til at fremkalde et fotografi. Derudover elsker jeg at læse, tegne, slappe af og trække stikket ud. Alt sammen hjælper mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s