Hvad er fotografi som billedpraksis? synes Anu Ramdas (f. 1980) at spørge, idet hendes værker hele tiden kredser om dette; hvad er substansen af fotografi og hvad kan man sige med et billede. På Fotografisk Centers udstilling Ung dansk fotografi ’15 har Anu Ramdas tre værker med: Building No. 5, Orbiter – The Space Compressor og The Future is Already Written by The Hands, alle fra 2015.

Fælles for de tre værker er, at de alle har en skulpturel karakter, og således optræder som objekter i en rumlig, installatorisk iscenesættelse. Et andet fællestræk er at ingen af billederne bærer deres betydning som signifikant aflæselig. De synes alle lidt hemmelige eller mystiske i deres udsagn. På den måde inviteres man som beskuer til at være medskaber af værkets betydning. Eller sådan opfatter jeg det i hvert fald. Idet hverken billede/objekt eller titel peger aflæsningen i en entydig retning, åbnes værket for en delvis associativ læsning i samspil med beskuerens forhåndsviden og egne erfaringer. På den måde fremstår alle tre værker som åbne i Eco’sk forstand.

Foto/objekterne på udstillingen er dog også åbne i en anden forstand. Nemlig i forhold til det fotografiske medium. Anu Ramdas insisterer på det analoge fotografi, på den kemiske proces og på oversættelsen mellem virkelighed og billede som en del af værkets udsagn. I det perspektiv er der et repræsentationskritisk aspekt af hendes arbejde: Vi kan ikke sådan uden videre bare tro på billedet. Qua mediet, det fotografiske, ved vi at billedet i en eller anden forstand referer til en realitet, men samtidig kan billedets oprindelse ikke nærmere defineres: Der er en produktiv tvetydighed på færde.

Kristine Kern, oktober, 2015