UNGT TALENT DELER UD AF SIG SELV – mød Julie Nymann

Julie Nymann skærer ind til selviscenesættelsesbenet når hun med sine videoværker udfordrer forestillingen om netop selvdyrkelse og iscensættelse. I videoværket Shreads of Laughter ses kunstneren, mens hun griner, smiler lokkende, og nynner til os fra den flade hvorpå filmen vises.  Hele tiden venter man som beskuer dog på at bølgen kommer og i værkets udvikling, består bølgens rullen af en decideret afhøvling. Efter noget tid, begynder Nymann nemlig, stille og roligt, at afhøvle det leende billede af sig selv. Hun bliver ved indtil hele billedet er borte og lader os tilbage med synet af den børste der fejer de sidste spåner væk. Nymanns værk bliver et billede på en sakral frigørelse fra det perfekte billede. Den perfekte selviscenesættelse, et tema som Nymann kontinuerligt arbejder med og fortsat udfordre. Nymann er aktuel på udstillingen Ung dansk fotografi´15 hvor hun også viser værket The Eye of the beholder. Udstillingen kan ses til og med d. 25.10.15. Læs med her og få et indblik i en ung kunstners praksis.

2014_Shreds of laughter-still-all

Julie Nymann, Shreads of Laughter, 2014

Kendte du til Ung Dansk inden du blev inviteret med, og hvad betyder det for dig at være repræsenteret?Jeg har fulgt Fotografisk Center fra mine helt tidlige fotografiske teenageår og har ofte besøgt Ung Dansk udstillingerne. De sidste 4 år har jeg haft base i New York, men mit fotografiske virke begyndte i Danmark og derfor betyder netop denne invitation utroligt meget for mig.

Hvad betyder fotografi og video for dig, og hvad bevæger dig ved disse? Har du et all time yndlingsværk?På dette års Book fair på PS1 MOMA blev jeg helt betaget af Une danse des bouffons af Marcel Dzama. Samt på Venedig Bianalen hvor videoinstallationen no nose knows af Mika Rottenberg opslugte mig helt, jeg er helt vild med hendes syrede universer akkompagneret af sagte lyde. God videokunst kan krybe helt ind under huden på mig, og det er netop det jeg elsker ved mediet.

For mig er kameraet mit tredje sprog, eller den stemme jeg ikke selv kan få ud med ord. Kameraet kan fange mine mavefornemmelser og langsomt give dem en form og ordlyd. Jeg er ordblind og derfor er billeder blevet et naturligt sprog for mig. Med et kamera i hånden har jeg tit brugt billedet som en ”undskyldning” for at gå ind i en bygning eller til at snakke med nye mennesker. Det åbner på en måde verden op for mig.

Hvorfor gik du bort fra foto til fordel for video? Jeg ser stadig mig selv som still fotograf og det var ikke et bevidst valg jeg traf på et tidspunkt, men det skete bare. Efter at have taget billeder i 10 år, blev jeg draget af det levende billede, det at kunne skabe og lede en fortælling, plus det helt nye element lyd. Det endte med at slå mig hovedløst omkuld, og jeg er stadig helt fortabt i denne udtryksform.

Hvilke temaer er kendetegnende for din måde at arbejde med video på? Jeg er meget interesseret i det usagte og underspillede. Jeg arbejder ofte med identitet og kropssprog i manipulerede universer. Jeg iscenesætter emotionelle tilstande eller et handlingsforløb, som på overfladen kan betragtes lige til, men hvor man langsomt fornemmer, at der er noget helt bagvendt eller forskruet ved kropssproget, noget som vækker forundring og nogle gange ubehag eller smil.

Samspillet mellem materialer både brugt i video værket og i den fysiske installation tilfører en tredje dimension, som jeg undersøger og arbejder meget med lige nu.

Hvad er dit næste projekt og hvor tager det afsæt? Jeg er blevet meget interesseret i menneskehånden og i mit nye værk, som jeg har filmet i Istanbul, arbejder jeg med hænder, flasker, rum, detaljer og byliv. Jeg er utrolig spændt på dette nye værk (arbejdes titlen er Bottled)hvor jeg føler jeg langsomt er ved at bygge bro mellem mit fotografi og min video. Jeg er pt. I gang med at færdiggøre lyden og arbejder med objekter, som skal spille sammen med installationen.

kent-4_650

Filmstill fra Julie Nymanns film Bottled

Du har haft succes i USA før DK. Hvordan ser du videomediets rolle på kunstscenen i Danmark, fremadrettet? Lige siden jeg flyttede i 2011 har jeg fulgt andre danske kunstnere og deres brug af video som i den grad har udviklet sig. Så vel som i verden og specielt i Danmark er det dejligt at se cinema og video mødes i højere grad end før og det virker som om det kun er begyndelsen. Det glæder mig meget at se de voksende antal videobaserede udstillinger og jeg er glad for at være en del af det.

Hvis ikke du var blevet kunstner hvad havde du så lavet? Lige nu drømmer jeg om at implementere og åbne the amerikanske Food co-op supermarkeds system i Danmark.  Det er baseret på forbruger drævede principper, hvor fødevarerne er lokalt og økologisk produceret. Som medlem af co-op’en investere man en lille andel i de landmænd som co-op’en bruger. Jeg er lige blevet medlem af en og er meget begejstret – grønsagerne er ikke pakket ind i alt muligt, men får lov til at være grønsager i al deres forskellighed.JN_Shreds_of_laughter-4_936

Shreads of Laughter, 2014, installationsbillede fra Ung dansk´15

-Kit Vatit Jensen

Bliv endnu klogere på Julie Nymann her.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s