Om at vide hvornår

Af Emil Berth

henri_cartier_bresson_bicycle
Henri Cartier-Bresson, 1932

Jeg har nu siddet i snart ti minutter og stirret på en blank skærm for at finde ud af hvad jeg skulle skrive om fotografi. Eller om jeg overhovedet skulle skrive om fotografi.

Jeg er kommet frem til, at det skal jeg. Men ikke en fagmands retningslinier for det gode billede, ikke et langt stykke om Cartier-Bresson eller Adams. Ikke om sensorstørrelse eller det rigtige objektiv til landskabsfoto.
Nej, jeg skal skrive om den rene glæde der findes i foto. Ikke glæden ved at tage et godt billede og hænge det op, skønt der er intet i vejen med det, men om glæden ved at trykke på knappen og vide, at du har dokumenteret et unikt øjeblik i menneskehedens historie.
Og om det der er lige så vigtigt: at vide hvornår man skal lade være.

Det er netop det som Cartier-Bresson, Adams, Korda, Capa og Út formåede til perfektion – at fange et øjeblik fastfrosset til eftertiden.

 

87a7476
Mathias Eis Schultz, 2015 (Life in Slice)

Ofte, når jeg går rundt med mit kamera over skulderen i København, bliver jeg fristet til at se billederne, som jeg har taget, mens jeg er ude i felten for at tage dem – men med frygten for at misse et øjeblik. Ofte bliver jeg fristet til slet ikke at tage øjnene fra viewfinderen og bare skyde løs i timevis, for ikke at misse et eneste sekund.
Ofte bukker jeg under for fristelsen. Men nogle gange, ganske sjældent, formår jeg det sværeste; at lade kameraet hænge og bare gå rundt. Udelukkende se verden gennem det vigtigste kamera vi har – vores øjne – og lagre det på det eneste hukommelseskort der er nødvendigt – min hjerne.

Hvilken fryd det er ikke, at trykke på knappen og se, at man har skudt et enestående portræt eller har fanget en “once in a lifetime” scene i et snapshot! At ligge det på instagram og høste likes! At få ros for sin kunnen!
Det er vigtige ting for en fotograf. Tro ikke, at jeg laver sjov, for det er vigtigt. Det er vores levebrød og det er en nødvendighed at have et image.
Men forestil dig blot, hvor mange tusinde billeder de store mestre er gået glip af, de gange de valgte at gå rundt uden deres kamera, uden fingeren på aftrækkeren, uden hovedet fyldt af kompositioner og vinker.
De timer man bruger på det, er på mange måder lige så vigtige, som de timer der bliver brugt på selve billederne. For de timer lærer en, hvor man skal kigge hen for at få det gode billede. De timer giver indblik i, hvordan andre mennesker går og står, agerer og reagerer i hverdagen, hvordan livets puls er. Hvordan sol og skygge, bygninger, åbne vidder, bevægelse og stilstand hænger sammen.

edited_-3882_vjx2ne
Emil Berth, 2015 (AMERICANO)

Uden at bruge nogle timer på at gemme kameraet væk, er det svært at sætte rigtig pris på kameraet, når man har det med.

Husk at tage billeder – ofte.
Husk at lade være – til tider.

emilberth.com

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s