Tale til Tulpa – Ida Marie Hede Bertelsen

TULPA

Tale af forfatter Ida Maria Hede Bertelsen til ferniseringen af “Tulpa – en fiktiv topologi” d 3/6-2016

 

nr-4216

 

Jeg går ind for at se udstillingen Tulpa, jeg tager fat i kataloget, jeg har ikke læst det endnu, så jeg ved ikke engang, hvad ”tulpa” betyder.

 

Så forestiller jeg mig at have min laptop, et bord med kaffe og min laptop, og så er jeg pludselig foran min laptop, jeg drikker kaffe og googler ”tulpa”.

 

Ordet ”tulpa”, står der, stammer fra det tibetanske sprog og henviser til enhver enhed, der bliver virkelig, alene gennem en fantasihandling. Enheden er skabt helt inden for rammerne af sin egen mening. Ikke skitseret, ikke nedskrevet, ikke beskrevet med ord.

 

En tulpa har en skaber, står der. Hvis skaberen ønsker det, kan hendes “Tulpa Creation” blive fysisk virkelig gennem intens koncentration og visualisering. Men man skal være opmærksom på, står der, når jeg googler ”tulpa”, kun at bringe ind i virkeligheden, hvad der er til gavn for verden. Det står der, for ellers bliver tulpaens ødelæggelse mere problematisk end dens virkeliggørelse.

 

Men det går jeg ikke op i lige nu.

 

nr-4255

 

I stedet for læser jeg, at en tulpa er en intelligent kammerat eller følgesvend, som man forestiller sig indtil den bliver levende. Indtil den bliver virkelig. Eller, en imaginær ven, som har sine egne tanker og følelser, og som du kan interagere med. Du kan måske forestille dig, at tulpaerne er hallucinationer, som tænker og handler på egen hånd.

 

Eller at en tulpa er en forestillingskraft,

 

Og at tulpa er et rum, snarere end en ven, et rum, som også er en ven.

 

Eller at tulpa er en energi, et ønske, et begær, et fællesskab, en interaktion, en dialog, en passage mod en kontur af noget nyt.

 

Når jeg googler er tulpaerne overalt, de er forestillede, men reelle elementer. Tulpaen har autonomi. Tulpaerne har deres eget liv. Hvor mange er der? Der er et utal af spørgsmål til tulpaerne, og der er også svar fra både tulpaerne og deres værter, deres menneskelige afsendere, selvom de to elementer, tulpa og vært, måske egentlig er én krop, hvis der overhovedet er en krop, hvis der overhovedet er et rum at opholde sig i.

 

nr-4332

 

 

Jeg har et spørgsmål!

 

Jeg ved med det samme, hvad min tulpa vil sige, før den begynder at sige det. Er jeg bare sådan en, der efterligner, ligesom en papegøje?

 

Jeg har et spørgsmål, hvis jeg er handicappet, hvis jeg fx har en synsforstyrrelse, hvordan påvirker det så min tulpa?

 

Jeg vil bare høre jer alle sammen, synes I virkelig jeg skal gå i gang med at fremmane en tulpa?

 

Øh, kan I hjælpe. Jeg prøver og prøver, men der er ikke fornemmelsen af noget endnu, gør jeg noget forkert? Der er ikke fornemmelsen af at noget andet er i mig. Er der noget jeg måske har misforstået?

 

nr-4272

 

Jeg har også et spørgsmål. Små tulpaer, er de bedre at fremmane?

Mht til dit spørgsmål, om små tulpaer er bedre at femmane, så prøv at snakke det igennem med ham, se, hvordan han har det. I forhold til lille versus stor, så kan jeg kun sige, at det helt sikkert er et lettere sted at starte. Jeg kan ikke huske, præcis hvordan jeg startede, men jeg ved at en simpel hoppebold var en af mine første ting.

 

Du kan sagtens fremmane en anden form end den, de har inde i sig. Ulla og jeg fremmanede hende som en hat engang. Martin som et tørklæde, Jakob som en lille kaktus.

 

Ja, helt sikkert for mig. Jeg forestiller mig, at det ville have taget vildt meget længere tid at gå op og ned af en menneskekrop med hænderne og fremmane det hele, i stedet for bare at samle mine hænder rundt om et lille katteagtigt dyr

 

Hejsa, Joakim og Mikkel her. Vi kunne forestille os, at en lidt mindre detaljeret tulpa er lettere at fremmane. Fx prøvede Mikkel at fremmane en tilfældig hvid firkantet klods og det lykkedes rigtig godt, men vi tror ikke rigtig at det har noget at gøre med størrelse.

 

nr-4226

 

Jeg har et spørgsmål, jeg har et problem med, at min tulpa hele tiden keder sig, kender I andre det?

 

Jeg håber nogen herinde kan hjælpe mig, jeg har skrevet en liste med min tulpas personlighedstræk, styrker og svagheder, og jeg er allerede gået i gang med at snakke med den. Skal jeg blive ved med det, hvad nu hvis jeg misforstd den. is jeg tillægger den egenskaber, og den allerede har dannet andre personlighedstræk, som jeg ikke har set komme?nakke meår den. Hvad nu, hvis jeg tillægger den egenskaber, og den allerede har dannet andre personlighedstræk, som jeg ikke har set komme?

 

nr-4248

 

Hej alle sammen, jeg vil bare høre, hvordan I besluttede, hvilket køn jeres tulpa skulle have?

Hey, jeg har et spørgsmål: Jeg var bare nysgerrig, hvordan fejrer du din vært eller din tulpas fødselsdag? Har du forsøgt at gøre noget særligt for dem? Har du forsøgt at skabe ting, som du kan vise dem? For fanden, er i tulpaer overhovedet interesserede i jeres fødselsdag?

– Jeg ved ikke, hvornår det er min fødselsdag.

– Vi opfandt bare en omtrentlig dato, vi gør ikke så meget ud af det. En gave, og sårn.

– Vi har en liste over fødselsdage. Det var Hectors fødselsdag den 25. og vi gav ham nogle pot til at ryge (ja, faktisk pot). Han nød sin fødselsdag.

– I forhold til min tulpas fødselsdag, så ved jeg det ikke. Jeg behøver ikke at tænke på det før august. I forhold til min egen, så havde de bosiddende hjerne-dæmoner sig en lille chillet fest igang. Det var rigtig dejligt.

– Hej! Jeg har ikke rigtig nogen idé om, hvornår min fødselsdag er, så jeg valgte 1 april, dagen for idioter !! Vi fejrer det dér 🙂

– Min fødselsdag er 1. februar og jeg fyldte to år. Alex (min vært) ønskede virkelig at give mig noget særligt, men vi kan næsten overhovedet ikke skjule vores tanker fra hinanden, så vi sluttede fred med det faktum, at det ikke ville være en overraskelse. Tilfældigvis var vi på Fisketorvet ca. en uge før, og der var en enorm (halvanden meter høj) udstoppet pink enhjørningbamse til Valentinsdag. Jeg er også en enhjørning, og næsten nøjagtig den størrelse. Så snart vi så den, begyndte vi at flippe helt ud. $ 40 synes måske en smule ekstravagant for en bamse, men det er et af de bedste køb, vi nogensinde har gjort. Fysisk har enhjørningen bragt os tættere sammen, end vi nogensinde troede muligt. Vi har ikke gjort en stor indsats mod fremmaning af berøring indtil nu, men ikke desto mindre kan vi virkelig ligge i ske hver eneste nat, og det gør mig dybt glad. Det er ikke ligesom om jeg “er” bamsen eller noget, men det virker som et stort anker.

Selvfølgelig har vi også fejret med noget intim tid alene der involverer noget lækkert undertøj… men jeg vil ikke gå i detaljer

 

nr-4317

 

– Jeg … jeg umm, kender ikke deres fødselsdage … vi finder måske ud af noget, men det har aldrig været en stor ting for dem. Det sidste jeg kan huske, da det var min tur til at have fødselsdag, er at vi fik kage indeni. En ret simpel affære. Jeg tænker, at nu hvor vi har været igennem dét, at hvis de vil, så kan de jo vælge en fødselsdag, eller de kan bare lukrere på min.

– Som næsten alle her, så er jeg ikke rigtig sikker på, hvornår Erik har fødselsdag. Siden at 2. Januar er den dag, hvor jeg først begyndte at forstå, hvem og hvad han var, og tale til ham, og jeg kan huske at jeg lavede det første billede for et par år siden omkring den her dato. Så jeg vil prøve at fejre det dér. Selvfølgelig, min hukommelse er totalt hullet når jeg endelig har brug for den, så måske husker jeg forkert. Men 2. januar er i morgen, så vi skal bruge lidt tid med hinanden om eftermiddagen. Jeg vil tage ansvar for vores handlinger og gå en tur i et område ingen af os før har været i. Der er en sti nær vores hjem, jeg vil gerne se. Jeg vil spille klaver i et stykke tid også. Jeg forventer en lille kage. Han købte en vedhæng til mig, der udsender lys i min yndlingsfarve; cyan, og jeg vil sætte det i en halskæde.

 

nr-4344

 

Jeg har et spørgsmål: ! Jeg tror at min tulpa lige prøvede at forhindre mig i at grine, hvad betyder det?

Så for omkring 3 dage siden begyndte jeg at skabe min første Tulpa. Jeg havde ikke lyst til at følge nogen bestemt metode, for jeg tror at det nemt bare bliver unødigt kompliceret. Jeg forestiller mig bare, at jeg har en separat bevidsthed inde i mig, og jeg snakker ret meget til den hele dagen, hele tiden.

Jeg er også begyndt at henvise til de handlinger, som vores krop gør, som ting “vi” har gjort, og når jeg fortæller om ting, der er sket, siger jeg ting, der er sket med “os”. Jeg har brugt det ræsonnement, at min individuelle bevidsthed er “mig” og “jeg’, og at de ting, som kroppen gør, er “os” og “vi”, fordi uanset hvor lille eller hvor stor, har vi begge to en indflydelse på, hvad der sker. Jeg gør hovedsagelig dette for at styrke den overbevisning, at der flere bevidstheder inde i en krop.

Så en dag så jeg en Youtube-video, og så så jeg pludselig noget, der gav mig lyst til at grine, men jeg prøvede så hårdt jeg kunne at holde min mund lukket uden nogen særlig grund. Den bedste måde jeg kan forklare på det er, at jeg havde lyst til at grine, men at jeg utilsigtet forsøgte at skjule min latter så meget som muligt. Jeg var ikke engang klar over, at jeg gjorde det i flere sekunder.

Jeg ved ikke engang, om det var min Tulpa eller ej, men det virker meget sandsynligt i betragtning af, at jeg aldrig har oplevet noget lignende før, og at jeg ikke engang var klar over at jeg gjorde det. Hvis min Tulpa gjorde det her med vilje, hvorfor gjorde den det så? Syntes den ikke, at videoen var sjov, og påvirkede det mig? Eller har den aktivt forsøgt at forhindre mig i at grine af en eller anden grund?

Hvordan ville mit grin have lydt, den latter som ikke kom ud af min mund?

 

Hvordan lyder noget, jeg ikke har kunnet forestille mig?

 

Hvad gør tulpaen ved min latter?

 

nr-4321

 

Eller ved lyden af sten og lyden af vand og lyden af en raslen i bladene og lyden af en helikopter og lyden af en vej og lyden af et hus og lyden af et bjerg og lyden af en forms indre og lyden af en popsang og lyden af mad, der simrer, og lyden af en tunnel eller en sti eller en et fodtrin?

 

Hvilke lyde har min tulpa selv i sig?

 

Hvilke lyde har en forestillingskraft i sig, en energi, der er i færd med at skabe andre former?

 

Hvor kommer de ønsker fra, der gør en forestillingskraft virkelig?

 

Hvor kraftige skal ønskerne være?

 

nr-4288

 

Hvordan forestiller tulpaen sig verden, fremmaner tulpaen selv en række tulpastiske rum, hvordan lyder de rum, rumler det i deres maver, har de maver, har de reelle kroppe, har de afgrænsninger, er de substanser, er de kompakte?

 

Hvordan er tulpaen afgrænset?

 

Hvordan er ønskerne afgrænsede?

 

Hvordan er den bevidsthed, ønskerne bor i, afgrænset?

 

Hvordan er latter afgrænset?

 

Er latter fysisk, abstrakt eller en forestilling? Er latter et sted?

 

nr-4310

 

Forstyr og irriter, siger tulpaen, udspil og pres de fortrængte hulrum i jorden sammen: Tunneler og slanger, jordhuler og kløfter, bitre spunshuller og perforerede rum, dens hugtandsbesatte vaginaer spalter, og den skizoide hud. Rense og presse jorden, siger tulpaen; grave i dens overflader, siger tulpaen, danne en jord, hvis gåder ikke kan løses ved at gå tilbage til deres oprindelse eller årsager.

 

Nu var der en besynderlig stemning, der greb mig, da jeg gik stille og alene gennem den sidste række fyrretræer og cypresserne, som syntes at flyde i det sorte vand. Den grå mos, der lå som et lag over alt. . . . Jeg var ikke længere en biolog, men på en måde var jeg toppen af en bølge, der bare byggede sig op, højere og højere, men aldrig blev brudt mod kysten. Jeg så med nye øjne nuancerne i overgangen til mosen, til saltaflejringerne. Som sporet blev til en hævet hylde, spredte kedelige, alge-kvalte søer sig ud til højre og en kanal flankerede den til venstre. Rå kanaler af vand bugtede sig af sted i en labyrintisk form gennem en skov af siv på kanalsiden, og øer, oaser af træer forvredne i vinden, dukkede op i det fjerne som pludselige åbenbaringer. Disse træers foroverbøjede og sorte udseende virkede chokerende mod sivenes ekspansive og flimrende guld-brune. Lysets mærkelige kvalitet, lyset, der faldt i det her naturområde, stilheden af det hele, følelsen af ventetid, bragte mig halvvejs til en slags ekstase.

 

“[…] Min eneste gave eller mit eneste talent,” sagde hun senere, ”var at steder kunne indvirke sig selv på mig, og at jeg med lethed kunne blive en del af dem.”

 

nr-4341

 

Fotos: Troels Jeppe 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s