Fotografiets historie i Arktis

Af Cecilie Skovdal Stephansen

Fra 26.03.18 til 27.05.18 viser Fotografisk Center udstillingen For a gentle song would not shake us if we never heard a loud one. Gruppeudstillingens overordnede tema er Arktis, og de deltagende kunstnere er Katja Aglert (SE), Janet Biggs (US), Tonje Bøe Birkeland (NO), Jacob Kirkegaard (DK), Lasse Lecklin (FI), Ulla Schildt (FI/NO), Helene Sommer (NO) og Mette Tronvoll (NO).

Arktis er, kort fortalt, området omkring Nordpolen, hvor der er polarklima. Det er ikke helt nyt, at man i kunstens verden ser mod Arktis. I dette blogindlæg vil vi se nærmere på fotografiets funktion i forhold til udforskning af det arktiske område efter kameraets opfindelse.

Vi spoler derfor tiden tilbage til det første skridt på vejen til fotografiet. Vi finder her Joseph-Nicéphore Niépce, som fik lavet verdens første kendte fotografi i 1826. Her lykkedes det ham at fastholde et billede på en tinplade. Eksponeringstiden var på hele 8 timer. Senere blev Niépce partner med Louis Jaques Mandé Daguerre, som efter Niépces død forsøgte af effektivisere metoden til at lave permanente fotografier. Han opfandt daguerreotypien, som i første omgang blot var til æstetiske formål, da man først senere fik øjnene op for fotografiets dokumentariske funktion. Fotografiet blev altså ikke implementeret i den arktiske udforskning fra den ene dag til den anden, da det simpelthen var for besværligt med de første former for fotografi. Det lykkedes dog i 1853, hvor man med megen besvær fik fremstillet daguerreotypier på en amerikansk ekspedition til Arktis.

Efter opfindelsen af wet plate-fotografiet i midten af 1800-tallet begyndte fotograferingen af Arktis rigtigt, og de tidligste bevarede fotografier fra Arktis er wet plate-fotografier fra Franklin Search Expedition, 1857-1859. Det var dog stadig ikke særlig effektivt, da det både krævede diverse kemikalier, et lille mobilt mørkekammer samt et stort kamera med et tilhørende stativ.

Man begyndte, som før nævnt, først med tiden at udnytte det dokumentariske aspekt af fotografiet ved undersøgelsen af Arktis. Edward S. Nelson anses for at have skabt den første etnografiske samling af fotografier fra det arktiske område. Det kunne tage ham op til hele to dage at producere et enkelt billede. Det var dog ikke alle, der var klar på kameraets tilstedeværelse. En dag, da Nelson skulle portrættere en gruppe eskimoer, gik eskimosamfundets leder hen for at kigge igennem linsen. Han så til sin store forbavselse, at hans folk vendte på hovedet i linsen, og han råbte panisk, at de skulle flygte, fordi Nelson havde fanget deres sjæl i kassen. Og de løb. Spøg til side, så er dette et godt eksempel på, at de lange eksponeringstider umuliggjorde det spontane dokumentarfotografi. Fotograferne på ekspeditionerne var derfor ofte nødt til at opstille deres antropologiske billeder.

Fra 1880’erne boomede ekspeditionerne til Arktis med Storbritannien i front. I slutningen af det 19. århundrede opfandt man nitratfilm-fotografiet, hvilket medvirkede til udviklingen af det håndholdte kamera. Det blev derfor langt nemmere for både den professionelle fotograf og den almindelige borger at fotografere. Personer uden den store tekniske kunnen var derfor i stand til at tage billeder på ekspeditionerne. Nitratfilmene var dog både brandfarlige og nedbrydelige. I nedbrydningsprocessen afgav fotografierne stærke gasser, som yderligere medvirkede til en hurtig nedbrydning. Dette var man ikke klar over dengang, så det blev senere et problem for museerne at bevare de gamle fotografier.

En af de første arktiske fotografer, der brugte nitratfilmene, var den kendte opdagelsesrejsende Robert E. Peary. Han brugte i starten af 1900-tallet et Kodak Autographic-kamera og skrev en do-it-yourself-manual kaldet The Kodak at the North Pole. Pearys assistent, Donald Macmillan, ledte senere ekspeditioner til Arktis, som han besøgte omkring 25 gange. Han tog her over 5500 fotografier. Nogle af disse viste han, håndmalede, på en projektor til fremvisninger, som skulle samle penge ind til fremtidige ekspeditioner.

Den 5. Thuleekspedition varede fra 1921-1924 og var ledt af dansk-grønlandske Knud Rasmussen. Ekspeditionen markerede et skift i, hvordan man undersøgte og forskede i Arktis, da man her havde resultater med hjem fra mange forskellige grene af videnskaben: arkæologi, etnologi, zoologi, botanik, geologi m.v. Rasmussen besluttede sig halvvejs på ekspeditionen for at sende bud til Danmark om at få en professionel fotograf tilknyttet ekspeditionen. Dette blev Leo Hansen, hvis fotografier fra den sidste halvdel af Thuleekspeditionen huses på Nationalmuseet.

Inuitterne begyndte efterhånden selv at fotografere. Peter Pitseolak tog sit første billede i 1930’erne. Et billede han skulle tage for en hvid mand, der ikke turde gå for tæt på en isbjørn. Ti år senere købte han sit eget kamera, med hvilket man hverken kunne fokusere eller indstille lukketid. Hans billeder dokumenter den skiftende kultur for inuitter på Baffin Island, og han havde mulighed for at portrættere aspekter af inuitkulturen, andre ikke kunne få adgang til. Mange af hans fotografier var opstillede, da han ønskede at bevare dokumentation af gamle fiske- og jagtmetoder, samt gamle legender og myter, som skulle udspilles foran kameraet.

I takt med at kameraet udviklede sig, blev det således nemmere og nemmere at dokumentere sin udforskning af de fjernere egne på planeten. Men hvem var det, der udforskede og tog billederne med hjem? I Fotografisk Centers aktuelle udstilling kan man opleve værker, som forsøger at rykke ved den romantiserede idé om Arktis og klicheen om heroismen hos den opdagelsesrejsende.

 

Tonje Bøe Birkeland, Aline Victoria Birkeland, Plate #1 Aline, 2009

 

Artiklen The History and Development of Arctic Photography skrevet af Richard G. Condon er brugt som baggrundslitteratur til dette indlæg.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s