Åbningsord til Lasse Laus udstilling Subjectivites d. 11/1 2019 af Judith Schwarzbart

_TJJ8206

 

Jeg er blevet bedt om at sige nogle ord i forbindelse med åbningen af Lasse Laus udstilling Subjectivities. Jeg er glad for at blive spurgt, for jeg har haft glæde af at følge Lasse Laus arbejde gennem mange år. Når jeg betragter Laus arbejde i dag, får jeg lyst til at dvæle lidt ved den måde han arbejder på.

Laus arbejde ligger i den kategori, vi kalder research-baseret kunst. Det skal ikke forveksles med ’practice-based research’ eller ’kunstnerisk forskning’, som man også taler meget om i disse år. Research-baseret kunst er frem for alt kunst, og kan historisk siges at ligge i forlængelse af konceptkunsten og den institutionelle kritik. Den er præget af at trække på viden fra mange fagfeltet, og indskriver sig i kulturelle diskurser, som langt overskrider det æstetiske og kunstneriske felt.

Laus arbejde ligger sig i slipstrømmen af kritiske diskurser som post-kolonialisme, queer-teori og den kritik af det moderne, som i disse år bliver formuleret under overskriften Contemporaneity – eller Samtidighed – som et begreb der gør op med en række aspekter af det moderne bl.a. dens hierarkier og forståelse af tid, rum og udvikling.

 

_TJJ8290

 

De tre film, som bliver vist projiceret på skærme i centrum af udstillingen, kan også placeres under den label vi inden for samtidskunsten kalder ’video-essay’ – og som har rødder tilbage til et essay-filmen (en term, der tilskrives Hans Richter, en tysk-amerikansk billedkunstner og filmmager med rødder i den europæiske historiske avantgarde i starten af det tyvende århundrede). I dag tilskrives video-essayet pionerer som Chris Marker, Harun Farocki, Agnès Varda og mere nutidigt Hito Steyerl, Otolith Group og – ja det vil jeg hævde – Lasse Lau.

 

_TJJ8313

_TJJ8108

 

Videoessayet er blandt andet kendetegnet ved:

  • en ret fri form,
  • det kan have en høj grad af personlig afsender eller et meta-refleksivt sted at tale fra
  • det kan spille med de polemiske udsagn og det åbne, poetiske og abstrakte
  • det kan udfolde en kritik ikke kun gennem sit udsagn og analyse men også gennem sin form

 

_TJJ8327

 

Det kan måske være overraskende at sammenligne de til tider ordløse film, med essayet, som tekstform. Men det giver mening, hvis man giver sig lov til at dvæle ved Laus måde at arbejde med billeder (videooptagelser), lyd, ord og montage. Betragter man videoværkerne i udstillingen, vil man se, at de overskrider et semiotisk lag og den klassiske repræsentationskritisk. Billederne opnår en form for eget liv.

Mest italesat sker det I Stem – Sound for the tropical (2017). Den eneste af de tre, som har en slags voice-over om end det nok snarere er mange stemmer. Stem – Sound for the tropical er træerne i en portugisisk botanisk have gengivet, men ikke som døde genstande underlagt oplysningstiden strukturerende videnssystem, og ’hjemhentet’ til Europa fra sin Brasilianske hjemstavn. På underligvis er træerne portrætteret i øjenhøjde, som levende kommunikerende væsener. Lyden – soundscapet – er skabt på materiale hentet i Brasilien (vi har koordinaterne i filmen) og lydsiden bringer dette liv ind i billederne, som om Lau vil give træerne deres stemme tilbage. Samtidig, reflekteres i voiceover’en over forholdet mellem den observerende og den observerede. Uanset om betragterpositionen tilskrives antropologen, kolonialisten, videnskabsmanden eller kunstneren selv. Hvad sker der, hvis vi lader subjekt-objekt relationen bag os? Kan man afgive observationen som en privilegeret position, som en aktiv over for en passiv? Filmen søger et blik, der er mere ligeværdigt. Træet har fået en historicitet, siger voice-overen på et tidspunkt. Betragte i dette lys, hvis vi tillader et andet tidsperspektiv end vores eget, så er træerne ikke statisk ubevægeligt størrelser. De bevæger sig med andre teknikker: frø hænger sig på dyrenes pels, eller går gennem fuglenes tarmsystem og kommer vidt omkring. Og træerne har en intelligens, der gør dem uhyre tilpasningsdygtige til særlige omstændigheder så som grosteder og klimatiske forhold.

Denne underliggende kritik af oplysningstidens institutioner finder også sted i de andre videoer, ligesom øvelsen i at ’afkolonialisere’ blikket og udfordrer fastlåste katagorier (her menneskets relation til naturen og anden biomasse). I filmen Sounds from the Hallways (2012) er det museet som institution, der betragtes, mere præcist Det Ægyptiske Museum på Tahir plads i Cairo. Her møder vi et ægyptisk museum med historiske genstande placeret i et klassisk museums-display af vitriner og podier. Men dette display og denne museumskultur, der udspringer af oplysningstidens idealer og attenhundredetallets narrativer om civilisationsudvikling og national identitet, er også en del af en kolonihistorie. Billederne er uberørte af de samtidige protester lige uden for vinduet på Tahrir Plads, men billederne i en skærende kontrast til lydene der nærmest flænger museets lydside. Hvordan skal dette museum, dette display, få skabe sin egen stemme og magten over de fortællinger som genstandende giver liv til?

Hvad er det så egentlig, han har på hjertet, Lasse Lau? For det er ikke sådan at han opstiller en klassisk moddiskurs – en alternativ fortælling som kan ’battle’ den dominerende måde historien fortælles på, eller den måde vi har lært at se og selv som mennesker i forhold til naturen. Det er snarere et forsøg på at se og lytte på nye måder, måder, der kan hjælpe os til også at tænke på nye måder. Der, hvor det æstetiske, sansebaserede glider over i det epistemologiske, det tankemæssige, det erkendelsesmæssige, her kan en ny tænkning opstå. Som sådan, skaber værkerne ikke ny viden, men de lægger stenene til en ny vej at gå, for en ny tænkning.

Judtih Schwarzbart

 

_TJJ8300

 

Fotograf: Troels Jeppe

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s