Når du lader andre se dig i øjnene, viser du, hvem du er

Af Allette Ngo Omam Sørensen

 

Det siges, at øjnene er sjælens spejl. Jeg forstår sjælen som de dele af menneskets bevidsthed, tanker og følelser, der tilsammen udgør personligheden, og som har betydning for den måde, man lever sit liv. Et menneskes personlighed kan genfindes i øjnene, men også i et fotografi, som han/hun har skabt. Når jeg ser på et fotografi, føres mine tanker hen til fotografens valg af motiv og fortælling. Motivet er det, der er synligt i billedet. Fortællingen afsløres af det, fotografen ser, og afslører hvem fotografen er. Måske er, hvem du er, et alt for stort eksistentielt spørgsmål at stille i forbindelse med, hvad et fotografi vil. Men det er bestemt passende at anskue et billedes sanselige indvirkning.

Hvordan afspejler fotografens hensigt og identitet sig i billedet? Hvilke virkemidler benytter det sig af? I mit indlæg tager jeg udgangspunkt i tre fotografer, hvis værker, jeg synes, er værd at betragte.

 

Salih

Salih Cengiz er uddannet fra Fotoskolen Fatamorgana i 2017. I sin fotoserie Madonna Series arbejder han med portrætter af kvinder. Fotografierne er stærkt påvirkede af vores tid i dag af kønnets betydning i den offentlige debat, #MeToo-bevægelsen og postmoderne feminisme, som fremhæver diversitet.

Udover at fotografierne er præget af et værdipolitisk perspektiv, er serien nærværende og personlig. Jeg er nysgerrig og betaget af hvem, der er på billederne, og hvordan Salih formår at fange kvindernes udstråling af selvsikkerhed og styrke. Jeg spurgte Salih, hvorfor han har valgt at fotografere kvinder. Svaret lød, at han synes, de egenskaber, der kommer til udtryk i kønnet — særligt kampen for frigørelse — er noget han kan genkende og sætte sig ind i.

Salih er opvokset i en lille fiskerby i Tyrkiet, hvor mændene var ude at sejle, og kvinderne blev på land og passede deres børn og på hinanden. Da Salih som voksen bosatte sig i Danmark, var det svært at få etableret et netværk. I dag, 15 år senere som dansker, består hans mest betydningsfulde relationer af kvinder. Salih har fotograferet kvinderne med respekt og et anerkendende blik for at møde dem, hvor de er, og som de er, og for at undersøge, hvad det vil det sige at være lige præcis dem.

 

Cecilia

Cecilia Mogensen er en fotograf, som har sit helt eget æstetiske udtryk. Hun arbejder med selvportrætter og naturen, og hun formår at gøre rummet intenst og dragende.

Hun er selektiv i sit valg af motiver. Intet skal forstyrre. Det ses også i valget af komposition, objekter og symbolik. Symboler kendetegnes ved at repræsentere noget andet, end det man umiddelbart ser særligt menneskets indre virkelighed, drømme, idéer og tanker, ofte af mystisk karakter. Det ser jeg bestemt i Cecilias billeder, hvor mystikken er inspireret af kulthandlinger. Det skal ikke forstås som dyrkelse af religiøse værdier, men som det at skabe sin egen overbevisning af verden omkring os.

Jeg er vild med, hvordan jeg skal opfatte billededernes indhold, hvordan jeg skal kigge nærmere og for eksempel tænke over, hvad den sorte kyse fanget i tornebusken betyder. Er det noget, jeg skal passe på at røre ved? Er det et selvportræt? Eller er det noget, man skal tage fat i, fordi det ellers kan svæve væk? Cecilias billeder er stemningsfulde og gådefulde. Det opsigtvækkende er, hvordan hun bruger sin fantasi på en måde, som gør billederne spændende at betragte.

 

Anne Mie

Anne Mie Bak Andersen er uddannet i Fine Art Photography fra Glasgow School of Art i 2017, og hun arbejder med fotografi, film og installationer. Hendes værker kredser om forskellige aspekter af bæredygtighed og genbrug. Hun benytter sig af materialer, som kan opfattes som ubrugelige, eller som ikke længere har en værdi for mennesker. Værkerne sætter fokus på den massive forbrugerkultur, hvor tendensen er at bruge og smide væk. Udgangspunktet i Anne Mies værker er at passe på, reparere og give tingene et nyt liv.

I videoen Breathing Plastic er det tydeligt, at hun gerne vil lave en sammenligning mellem mennesket og det, vi smider ud. Værket består af blå plastikposer, som trækker vejret ved hjælp af en gulvventilator.

Du kan se Breathing Plastic her: https://vimeo.com/212392765

55621007_1229463487203770_1417666827785338880_n

Denne sammenligning gør dels værket levende, men er også en refleksion over, hvor tæt forbundet vi mennesker er med vores omgivelser. I forhold til forurening, overforbrug og miljø- og klimaforandringer. I Anne Mies værker går det hele i ét. Det har ikke den alvorlige eller bedømmende vinkel, som emnet kan indeholde, men er stof til eftertanke. Det overflødelige har en stor værdi i forhold til, hvordan mennesket lever sit liv. Det formår Anne Mie at vise ved at omdanne det til noget virkelighedsnært i kraft af sin egen fortolkning.

 

 

Coverbillede: Allette Ngo Omam Sørensen

 

Reklamer

2 thoughts on “Når du lader andre se dig i øjnene, viser du, hvem du er

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s