ON THE GO: Interview med Lasse Bak Mejlvang

På mange måder befinder vi os i en historisk tid. Der er historiske politiske kriser, historiske sundhedskriser, og samtidig står vi også overfor en historisk miljø- og klimakrise. Sidstnævnte har fotojournalist Lasse Bak Mejlvang arbejdet med i projektet Air Like Poison, der nu kan ses på ON THE GO indtil den 31. marts 2021. Med udgangspunkt i en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der viser at 90% af verdensbefolkningen indånder stærkt forurenet luft, har Mejlvang besøgt New Delhi i Indien. Rapporten fra 2018 viser også, at ni ud af ti af verdens mest forurenede byer ligger i Indien.

Interview af Isabella Aleksandra Fuchs og Pauline Koffi Vandet

Hver dag ankommer mere end 2.500 ton affald til Ghazipur-lossepladsen i den østlige del af New Delhi. Ghazipur blev etableret i 1984, og det er uden sammenligning den største losseplads i Nordindien. Mængden af affald er vokset til et bjerg, der er over 65 meter højt. Metangas, skabt af affaldet, forårsager daglige brande, der frigiver giftig røg. Dette får luften til at blive ekstremt giftig, og nogle gange opstår der syreregn.
Air Like Poison, Lasse Bak Mejlvang, 2018

.

Du befinder dig indenfor et fotografisk felt, hvor du både laver fotojournalistiske projekter og også fotograferer til den kommercielle branche. Nu udstiller du på ON THE GO med dit fotoprojekt Air Like Poison, der tager udgangspunkt i en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som viser at 90% af verdensbefolkningen indånder stærkt forurenet luft.  

Hvordan opstod idéen til netop dette projekt?  

Dette projekt er lavet før en verdensomspændende pandemi rullede ind over verden og overrumplede os alle. Det er forståeligt, at Coronakrisen er på alles læber for tiden. Men vi skal huske på, at langt større kriser venter foran os. Vi har for eksempel meget begrænset viden om, hvor store, sundhedsskadelige konsekvenser luftforureningen har for jordens befolkning. Tilmed står vi overfor en kæmpestor klimakrise, som ingen kan overskue konsekvenserne af. Det er derfor enormt vigtigt at få sat fokus på disse problemer. De vestlige lande peger ofte fingre ad lande som Indien for at svine planeten til. Man skal blot huske på, at vi i Danmark (pr. indbygger) udleder 10 gange så meget CO2 sammenlignet med inderne.

Dine billeder fra New Delhi viser både de miljømæssige konsekvenser i naturen, ligesom de også skildrer beboernes hverdagsliv med stærkt forurenet luft. Kan du fortælle mere om din arbejdsproces – eller din fremgangsmåde – under dit arbejde med Air Like Poison?

Historien er lavet i tæt samarbejde med min lokale samarbejdspartner, Ali, som til dagligt bor i New Delhi. Jeg researchede en del på, hvilke ting der forårsager luftforurening. Herefter fandt vi i fællesskab nogle specifikke steder, som kunne være en illustration på den givne problematik. Derfra er der ikke andet at gøre end at tage afsted og besøge de givne steder. Indien er et fantastisk land at fotografere i, og gode situationer opstår altid.

Projektet blev udstillet på The National Nordic Museum i Seattle, USA, hvor teksten også blev en stor del af udstillingen. Det er vigtigt for projektet, at teksten bliver vægtet ligeså højt som billederne.

Air Like Poison, Lasse Bak Mejlvang, 2018

.

Der er et særligt portrætbillede, der fanger mig, og som jeg gerne vil vide mere om. Det meget intense blik i den portrætteredes øjne, fastholder mig som læser, og jeg er nysgerrig på hvad der gik forud for denne situation. Da du tog dette portræt, indledte du så med en samtale? Eller hvordan opstod dette portræt?

Som tidligere nævnt, så er projektet jo produceret før Coronakrisen. Derfor var det også dengang mere effektfuldt, at mange af de portrætterede personer bar masker og mundbind. Jeg tror desværre ikke, at denne form for “maske” hjælper det store.

Vi mødte hinanden på en byggeplads. Han snakkede ikke engelsk, og jeg snakker desværre ikke hindi. Men med kropssprog fik vi lavet en aftale om, at jeg måtte blive og fotografere. Og så kiggede han sådan dér på mig. Jeg har fotograferet i Indien i snart 15 år, og der er bare en anden alvor og intensitet, som vi aldrig rigtigt kommer i nærheden af herhjemme. Det er jo kun godt, hvis det skinner igennem på det her billede.

Når du har samtalet med lokale beboere om deres liv i New Delhi om den kraftige luftforurening, hvad fortæller de så om deres dagligdag? Hvad gjorde mest indtryk på dig, af det de fortalte dig?

Det mest ekstreme, som vi oplevede, var nok besøget ved Ghazipur-lossepladsen. Det er så ekstremt at se et bjerg af skrald i det omfang. Men mest af alt, fortællingen om at gasserne fra “bjerget” forårsager syreregn, så beboerne i det omkringliggende område må holde sig indendørs. Det er virkeligt skræmmende. Derudover hørte jeg fra flere uafhængige kilder, at tallene for kræftpatienter har været støt stigende gennem længere tid – og at lungekræft er den mest udbredte form for kræftsygdom i New Delhi. Det gjorde et stort indtryk på mig, at de nu snart kan dokumentere en direkte forbindelse med stigningen i luftforureningen og stigningen i kræftpatienter.

Mere end 700 millioner indere laver stadig mad på åben ild. Alene i New Delhi er der mere end 9000 restauranter og hoteller, der stadig bruger den berømte Tandori-ovn, som bruger åben ild. Især i de fattige områder er madlavning over åben ild den eneste mulighed. Branden frigiver en stor mængde CO2 og bidrager til luftforureningen.
Air Like Poison, Lasse Bak Mejlvang, 2018.

.

Når jeg ser dit projekt, kan jeg ikke lade være med at føle mig privilegeret over at bo i et land, hvor luftforureningen ikke nærmer sig det alarmerende niveau, som man ser i Indien. Samtidig er jeg også bevidst omkring, at mange økonomisk velstillede, vestlige lande har opnået dette på bekostning af udledning og produktion i lande udenfor deres egne grænser. Så udover at belyse miljø- og klimaproblematikker, ser jeg også dit projekt være indviklet i både politiske, økonomiske og etiske problematikker.

Hvad ser du gerne, at man som læser skal tage med sig videre fra dit projekt?

Jeg er jo uddannet fotojournalist, og i den rolle skal man nok passe lidt på med at være alt for politisk i sit arbejde. Men som freelancer er vi er jo i vores frie ret til at vælge, hvilke historier vi vælger at sætte fokus på. Og der er hverken manipuleret med tal, data, tekst eller billeder for den sags skyld. Sådan her ser det ud, og så stort er omfanget. Derfra må det være op til folk selv at danne deres mening.

I forhold til de danske tilstande, så har du jo helt ret. Vi er ikke i nærheden af de problemer, de kæmper med i New Delhi. Når det så er sagt, så er der mange steder i København hvor luftforureningen er langt, langt højere end den anbefalede værdi. Hele problematikken er blot, at det er et problem vi ikke umiddelbart kan se med det blotte øje. Det er svært at bevise, at patienters sundhedsproblemer stammer fra forurenet luft. Men jeg skulle ikke selv bo i nærheden af Åboulevarden – der er luften bestemt ikke særligt god at indånde.

Det følgende er i tråd med det ovenstående, og som jeg ser som en slags perspektivering til dit fotoprojekt. Tror du, der er en løsning på et klimaproblem som luftforurening? Og hvad mener du, vi kan gøre her fra Danmark?

Hvis jeg kunne løse det problem, så ville jeg nok have et andet job. Jeg kan ikke gøre så meget andet end at melde mig ind i koret med dem, der prøver at synge noget fornuft ind i hovedet på verdens ledere.

Det pudsige er, at vi står midt i en enorm Coronakrise. En krise hvor politikerne har sat regler for, hvordan vi må leve og bevæge os. Det virker til at størstedelen af befolkningen har accepteret disse vilkår, da vi jo i fælleskab skal redde menneskeliv. Jeg tror, at luftforureningen og klimakrisen kommer til at koste langt flere liv end coronavirus. Men man kan sige, at vi nu har et bevis på, at vi godt kan ændre på livsmønstret – hvis vi vil. Men vi er som lemminger. Vi skal helst have det at vide oppe fra.

Anyway, spis mindre kød, tag cyklen i stedet for bilen, undgå Black friday, flyv kun når det er nødvendigt, spar på vandet og sluk lyset når du forlader et rum.

Yamuna-floden udspringer i Himalaya i det nordlige Indien. Sammen med Ganges-floden er Yamuna-floden en af Indiens helligste floder. Dets vand er så rent, at du kan drikke direkte fra floden – indtil floden når New Delhis bygrænse. Kloakering, kemikaliespild fra fabrikker, vaskemiddel og blegemiddel har, sammen med andre menneskelige aktiviteter, gjort Yamuna-floden til Indiens mest forurenede flod. Når floden strømmer ind i den sydlige del af New Delhi, er den fyldt med giftige kemikalier, som er synlige i de store, hvide pletter af giftigt skum, der flyder rundt i vandet. Air Like Poison, Lasse Bak Mejlvang, 2018

Om kunstneren
Lasse Bak Mejlvang (f. 1981) er fotojournalist og bosat i København. Han har rejst tværs gennem flere kontinenter, og har skildret alt lige fra fjerntliggende steder i Indien til det daglige liv på Wall Street i New York, USA. Han fokuserer primært på politiske historier, og arbejder med publikationer såsom Washington Post, Vice og Politiken. Siden 2006 har Lasse Bak Mejlvang arbejdet fuldtid som freelancefotograf, hvor han primært bevæger sig i feltet mellem reportage-, livsstil- og portrætfotografering.
For mere information besøg www.bakmejlvang.com


Tak
Et stort tak skal lyde til Lasse Bak Mejlvang for sit bidrag og samarbejde i forbindelse med den digitale udstilling på vores platform ON THE GO. Udstillingen kan opleves frem til den 31. marts 2021.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s